Historie

CWC Auto blev grundlagt i 1986, af Claus W. Clemmesen i V.Skerninge.
I 1988 flyttede virksomheden til Hundstrup i lejede lokaler, for senere i 1993 at købe værkstedet og den tilhørende beboelse af den lokale smed. Værkstedet havde indtil da fungeret som smedeværksted.

Vi beskæftiger os mest med autoreparation, men skulle der være en kunde som er interesseret i en ny eller nyere brugt bil, så finder vi selvfølgelig et fint eksemplar af slagsen. Vi tilbyder iøvrigt i den forbindelse 1 års CAD-TRYG mek.svigt forsikring.

 I de seneste år har vi specialiseret os lidt i Franske biler og især meget i Renault Espace, som vi selv importerer reservedele til, men vi reparerer selvfølgelig alle bilmærker som vi altid har gjort.

Vi har ikke bundet os af en kæde, Vi vil være et FRIT AUTOVÆRKSTED og ved os er det altid mester selv (eller hans højre hånd) du kommer til at snakke med.

Medarbejderstaben består udover mester selv af Jan som har været i Branchen i over 25 år, han har arbejdet på flere sydfynske Autoværksteder, både ved mærkeforhandlere og ved frie autoværksteder. Han tager jævnligt på kurser i det nyeste indenfor motorstyring, elektronik, ABS mm.
Derudover har vi to lærlinge, Mads og Nicolai samt hunden Remy som er en Beagle og som passer værkstedet om natten.

Vi reparerer alt lige fra plæneklippere over traktorer til de nyeste Person- og varebiler.
Vore kunde-udlejningsbiler står altid til rådighed for vore kunder, imens din bil er på værksted. Men der bud efter dem, så det er en god ide at bestille i god tid.

Er din bil indkaldt til syn, kan du vælge at vi klarer det hele ligefra booking til kørsel til syn, det administrative og kørslen til syn koster ikke noget for dig, det er ren CWC-Service. Samtidig kan du indgå en synsaftale med os, hvor vi betaler omsynsgebyret hvis din bil imod vor forventning ikke skulle gå igennem syn 1. gang . Nemmere kan det ikke være. Men du kan også, hvis du mener din bil er iorden selv køre til syn, og skulle der være ting som synshallen mener du skal have ordnet, står vi også klar til det. Iøvrigt laver vi et gratis synstjek, så du  nogenlunde ved hvor du står når du bliver indkaldt til syn.

Bare ring og betil tid.